Periode:
Påsken 2012 – fra lørdag, den 31. marts til mandag, den 9. april.

Pris:
2.148 kr. for 9 overnatninger for 3 voksne + 1 overnatning for 1 voksen og et barn, samt 4 gæster. I lavsæson betaler man ikke pladsgebyr, og hunde er altid gratis.

Ved
ankomsten får man et bomkort, som man betaler 100 kr i depositum for.
Det bliver modregnet ved afrejsen, når man afleverer kortet.

Bad
koster stadig 5 kr. for 2-3 minutter – det er lige dyrt nok i forhold til hvor
lang tid man har varmt vand. Det koster altså på stjernerne!

Facit:
Ligesom sidste år var det en skøn uge. Langt de fleste dage med masser af solskin, mens temperaturerne dog holdt sig i den lave ende mellem 3-8 grader om dagen og frost de fleste nætter.

Pladsen
er ikke så stor, og delt op i to afdelinger, Berverly Hills og Øster Hurup. I år lå vi på plads 65 i
Beverly Hills afdelingen. Gurli og Niels Henrik havde deres vogn til at stå på plads 67, hvad der efterlod plads 66 til hygge-, parkering-, grill- og teltplads.

Gurli og Niels Henrik havde drengene Nicolaj og Joachim med, mens Carina igen havde valgt at blive hjemme. Hunden Zenta fik dog i år lov til at komme med smiley.

Fra onsdag til torsdag kom Kay med Peter, og påskelørdag dukkede Svend Ole og Inger op, og beærede os med deres selskab til mandag. De fik så lov at slå sig ned på plads 66.

Ellers er der ikke sket de store ændringer på pladsen siden sidste år, udover at swimmingpoolen er blevet færdig. Ejerne Krik og Neinke er nu gået i gang med at lave en sti fra pladsen ned til vandet, men den er ikke helt færdig endnu. Måske til påske næste år smiley

På grund af det kolde vejr var det i år kun Aichi, der fik badet – altså i havet. Vi andre nøjedes med bruseren…

Indkøbene blev i år ordnet i Farsø, som der er 7-8 km til.

I øvrigt om opholdet:
Vi ankom lørdag aften ved 8-tiden, efter 10 timers kørsel fra vores nuværende bopæl i Lastrup, Tyskland. Der var trods alt 620 km der skulle forceres, og en større indkøbsordre fra Lassens, der skulle handles ved grænsen. Derudover var vejret ikke noget at skrive hjem om, med sne og slud og masser af blæst.

Da vi ankom til pladsen, nøjedes vi med bare at sætte vognen op og skynde os ind til Gurli og Niels Henrik for at spise aftensmad og hygge. Den store test var så, om hundene kunne finde ud af at være i samme fortelt – og det gik over al forventning. Zenta lå på sit tæppe i den ene ende, og Aichi i den anden. De ignorerede stort set hinanden, og det trives Aichi jo fint med.

Ikke nok med, at Aichi får mad ved bordet – næ, hun bliver endda fodret med ske!

Søndag morgen satte mændene så vores fortelt op, mens Gurli og Karin tog mega-opvasken smiley Ayoe skulle egentlig også have sat telt op, men det havde vi glemt hjemme… Så hun fik lov at sove inde i vognen smiley

Over middag kom så den store prøve, hvor vi ville slippe Aichi og Zenta løs i hundeindhegningen sammen. Men, men, men – det gik ikke helt som forventet / frygtet. Aichi var totalt ligeglad med at Zenta var der, for det eneste, hun havde i hovedet, var VAND! Så lige så snart hun var fri, piskede hun hen til dammen og hoppede i. Det tog lige noget tid, at få hende overbevist om, at hun også skulle op igen! Hun var sort og temmelig ildelugtene efter det bad, så Karin tog hende med til stranden for at hun kunne blive skyllet ren igen.

Eftermiddagen gik med læsning, spil, hygge mv. Til aftensmad var vi så kun os tre (Ayoe, Henrik og Karin) samt Lisbeth og Christian, som var på besøg hos Gurli og Niels Henrik. Lassens var inviteret til Tobias’ fødselsdag, som blev fejret i cafeteriet på pladsen.

Ud på aftenen kom Poul og Lene så for at hente deres børn, og vi nåede lige at hygge lidt med dem, inden de tog af sted igen.

Mandag morgen tog Gurli så på arbejde og Ayoe nuppede bilen ind til Randers hvor hun havde en del aftaler de næste par dage. Vi andre nød bare tilværelsen på pladsen, hvor vinden efterhånden var stilnet noget af fra den storm, der havde blæst søndag. Den havde heldigvis også blæst alle skyer væk, så der var blå himmel og smukt solskin de næste 3 dage. Solen varmede så meget i forteltene, at vi var nødt til slukke for varmen og lukke op! Meeen udenfor var det altså stadig rigtigt koldt!

Tirsdagen gik lidt på samme måde. Ayoe kom tilbage med bilen hen på eftermiddagen, og sørgede for aftensmad til drengene. Niels Henrik, Henrik og Karin tog så ind til Randers for at se filmen “Hvidstengruppen”. En film, som virkelig rammer dybt, og absolut er værd at se. På vej hjem stoppede vi lige i Blenstrup for at hilse på Gurli og Carina, og se den nye stue og baggang, som Lassens er igang med at lave. Det bliver bare flot!

Onsdag kørte Henrik til Randers for at hente Kay og Peter, som skulle være hos os en enkelt nat. De var tilbage ved halv fire tiden, og så var det ellers om at skynde sig at skifte tøj. Alle tre piger havde nemlig bestilt en to timers ridetur på islændere hos Meldgård Heste, som ligger 3-4 km fra pladsen. Det blev til en skøn ridetur i smuk natur og dejlig solskin.

Da pigerne kom tilbage, var Gurli også kommet tilbage til pladsen efter 3 arbejdsdage.

Kay og Ayoe i gang med at afprøve Gurli’s Hula Hoop ring. Det er knap så nemt som det ser ud til. Karin prøvede også – og var gul, grøn og blå efterfølgende…

Torsdag morgen kom pigerne på arbejde, for de havde inviteret Bedste og Thyge samt Birgit til frokost. Og der skulle jo lige handles ind først! Brian kom også for at være med. Det blev til en hyggelig frokost med mange til bords. Godt, Lassens har et stort fortelt, hvor der er plads til to borde og 13 stole smiley

Efter frokost og et par timers hyggesnak var der lige tid til en kort tur til stranden. Vejret havde desværre slået om, så det småregnede og blæste en del. Det afkortede turen noget, men dog ikke mere, end at Aichi kom ud at bade. Hun er altså ligeglad med temperaturen – bare der er vand.

Herefter sagde vi så farvel til tre af gæsterne, mens Brian blev lidt endnu. Han kørte først et stykke tid efter aftensmad, men tog så til gengæld Kay og Peter med hjem. Inden da nåede de dog at være med i en hastigt arrangeret fodboldkamp – Henrik, Niels Henrik, Brian og Kay mod 7 børn, herunder Joachim og Nicolaj. De vandt dog trods alt med 6 mod 1 smiley

Fredagen startede med lidt småregn, men det klarede da heldigvis op hen på formiddagen. Til eftermiddagskaffen fik vi besøg af Pia og Claus, så nu var 3/4 af spilleklubben samlet og der kom kort på bordet. Klokken nåede at blive mange, inden de tog afsted igen smiley

Lørdag formiddag tog vi fire voksne en tur til Farsø for at købe ind. Efter frokosten var der tid til et par spil inden Svend Ole og Inger rullede ind på pladsen. Med mange hænder til at hjælpe tog det under en time at få vogn og fortelt sat op og indrettet. Vejret var igen blevet meget bedre med en del sol.

Karin og Svend Ole bruge et par timer på hjælpearbejdet Dooni-Dooni, mens resten forberedte aftensmaden. Vi havde sørget for tilbehør, og Inger havde kødet med – svine- og oksemørbrad. Mums! Efter aftensmaden var det tid til at farve æg. Heldigvis havde Inger en 15 stykker med, så Ayoe, Karin og Joachim kunne pakke dem ind i sølvpapir sammen med løgskaller. De blev meget smukke! Desværre snuppede påskeharen dem i løbet af natten, og gemte dem omkring vores vogne. Så ungerne skulle på æggejagt i morgenkulden smiley

Påskesøndag var så samtidig Gurlis fødselsdag. Desværre skulle hun på arbejde, så hun var nødt til at køre ved 9-tiden. Vi nåede dog at fejre hende med friskbagte gaffelboller, gaver og blomster. Som en ekstra lille happening fik hun også et vertikalt springvand smiley Vandhanen overfor var frosset i løbet af natten – og da solen tøede den op igen, sprang selve trykknappen af, og vandet sprøjtede ud…

Inger og Svend Ole tog til Farsø til gudstjeneste, mens vi andre lod tiden gå og nød tilværelsen. Ungerne – altså Ayoe, Joachim og Nicolaj – havde set, at der kl. 11 var kagepyntning for alle børn i cafeteriet. Og DET ville de altså med til! Man er vel barn, uanset alder, når man er med sine forældre på camping smiley Det var nu lidt hyggeligt at se de tre store være lige så optaget af deres kager som de mange små, der var der. Krik instruerede i, hvordan fondant, kagecreme, smarties og krymmel bedst skulle anvendes. Resultaterne blev meget flotte!

Efter frokost og lidt afslapning kom Henrik til at kigge på vejrudsigten – og den lovede regn om mandagen.

Da vores fortelt pt. var helt tørt, skyndte vi os at få det pakket sammen. Der er altså ikke meget ved at skulle pakke et vådt telt ned – især når vi har langt hjem og ikke lige plads til at hænge det til tørre! Og da vi alligevel var i Lassens fortelt til alle måltider mv. kunne vi lige så godt tage vores ned. Svend Ole pakkede også sit sammen. Det viste sig at være en god ide, for ud på natten startede det med at regne – og den blev ved de næste par dage.

Det sidste aftensmåltid blev – som alle andre – indtaget i fællesskab i Lassens fortelt. I dagens anledning fik vi indbagte kyllingbrystfileter, naan-brød og grillede kartofler og grøntsager. Og så godt med Ayoes hvidløgsost til!

Mandag morgen startede med regn, og så var der ellers almindelig opbrudsstemning. Vi havde ikke så meget, der skulle pakkes, for teltet var jo taget ned. Og Lassens er i år blevet fastliggere på pladsen, så de kunne lade vogn mv. stå. Til gengæld var deres bil noget fyldt op!

Ved halv tolv tiden kørte vi så fra pladsen og kunne se tilbage på en nogle skønne dage i gode venners selskab. Tak for samværet!