3 1/2 Stjerner

Link: Oertzewinkel.de

Periode:

Kristi Himmelfart 2012 – fra onsdag, den 16. maj til søndag, den 20. maj.

Pris:

73,50 € for to voksne i fire nætter. Heraf dog 27 € for strøm, som afregnes efter måler. Og da vi sætter pris på både gulvvarme og varmt vand… så koster det smiley

Der er gratis bad, og gratis internet – men hastigheden er ikke noget at skrive hjem om… Den generelle modtagelse på mobil er stort set ikke-eksisterende, så man kan ikke komme på nettet via smartphonen.

Facit:

Vi har været her en gang før, for 4 år siden. Og pladsen er stort set uændret siden da. Campingfatter har fjernet nogle sten, og til gengæld er der plantet nogle hække, som dog skal bruge en del år endnu, inden de er vokset op.Men pladsen er nærmest fuldstændig plan, så det at vattere vognen ud er nærmest ikke nødvendig – den står bare!

Pladsen er nærmest delt i to, hvor den nederste halvdel har flest tourist-pladser, og den øverste flest fastliggere. Og fastliggere i Tyskland er meget faste – med egen hæk, havenisser og fortelte bygget op i træ… Indimellem er forteltet bygget udenom hele vognen, så man knap nok kan se, at der måske befinder sig en campingvogn indenunder.

Der er desværre ikke familiebad, og det koster altså en halv stjerne. Baderummet er ellers ok, uden at være specielt godt eller skidt.

Heste er der også på pladsen, så hvis man gerne vil ride en tur, kan det lade sig gøre. Det nåede Karin dog ikke denne gang – det blev jernhesten i stedet for. Har man ikke selv cykler med, kan de lejes. Og området råber næstem på at blive cyklet tyndt!

Værtsfamilien er meget hyggelige, og tager sig godt af gæsterne. Det giver en god og positiv stemning. Campingfatter står altid til tjeneste med gode råd om, hvor man skal bevæge sig hen. Kan man ikke finde på andet, er der altid mulighed for lidt geocaching i området – der er masser af caches. Og en gps’er kan lånes gratis.

Alt i alt en plads der kan anbefales. Især fordi der også er masser af både smuk natur og informative museer tæt herved.

I øvrigt om opholdet:

Vi ankom onsdag aften. Karin var så heldig at få fri allerede kl. 12, så efter at have kørt Aichi i pension i Löningen og pakket tøj, mad mv, kom vi af sted kl. 15.30. Der var en del trafik på vejene, men da vi nu alligevel havde sneglen med, betød det ikke så meget, at hastigheden ikke var i top.

Omkring halv syv var vi på pladsen, og blev hurtigt gelejdet hen til samme standplads, som vi havde for 4 år siden. Det var nu et tilfælde, for campingfatter vidste såmænd ikke, at vi havde været her før. Kort tid efter var vi færdige med at sætte op – det tager ikke særlig lang tid at rulle markisen og og sætte bord og to stole op smiley

Nu var det tid til aftensmad, og den skulle ikke være hjemmelavet. Da restauranten på pladsen havde fridag, spurgte vi campingfatter, som anbefalede banegårdsrestauranten i Poitzen, 3 km herfra. Cyklerne kom i brug for første gang på turen. Vel ankommet til restauranten, skulle aftensmaden bestilles. Henrik spurgte dog først, om vi kunne betale med EC-kort, da vores samlede kontante formue beløb sig til 2,50 €… Og nej, det kunne vi ikke smiley

Så Henrik måtte op på jernhesten igen, og smutte hen til Fassberg for at hæve penge, mens Karin fik den første af aftenens to øl. Maden var rustik, men hjemmelavet og rigtig god. Henrik fik en schnitzel med røræg, og Karin svinesteg med svampesovs og kroketter. Mums!

Hjem på pladsen, og tænde for varmen i vognen. På det tidspunkt var der 5-6 grader udenfor – og det midt i maj måned!

Næste dags morgen havde planlagt en lidt længere cykeltur, da der var flyveopvisning på Barnsen lufthavn, lige vest for Uelzen. Cykelcomputeren viste 30 km da vi ankom, efter en tur ad små, mindre, og meget små veje! Til dels over øvelsesterrænet, hvor underlaget mest bestod af grus og sand. Det blæste også godt, så ørevarmere og handsker var en nødvendighed.

Ankommet til flyvepladsen så vi nogle opvisninger, både af svævefly og motorfly, heriblandt en YAK 52 (et russiskt træningsfly, til dem, der ikke lige kender det smiley)

Derudover var der udstillet masser af fly, og nogle af dem kunne man få rundflyvning i. Bl.a. i en gammel Antonov 2, også et russisk fly. Men vi syntes, at 40 € for 20-30 minutter var lige i overkanten, så vi nøjedes med at se det starte og lande.

Lidt billeder af de ustillede fly. Heriblandt verdens mindste to-motorers fly – med to kædesavsmotorer på hver 15 heste

Madpakken blev spist, men da det blæste meget og ikke var særligt varmt, frøs vi som små hunde. Så efter et par timer satte vi os på cyklerne igen, og cyklede hjemad. Denne gang nedenom øvelsesterrænet. Også denne tur var meget smuk. Sammenlagt kom vi op på 70 km den dag. Vores bagender var glade for, da vi ankom til campingpladsen.

Da vi ikke havde fået kartofler med, og ikke kunne købe nogle undervejs, måtte vi ud at spise igen. Denne gang valgte vi restuaranten på pladsen. Henrik fik en schnitzel igen, mens Karin valgte asparges. Mums!

Henrik med sin øl – venter på aftenens schnitzel. Den var god, da den kom!

Fredag formiddag blev brugt på en tur til Munster, hvor der kunne købes ind, så vi ikke behøvede at tage ud at spise igen. Frokosten tog vi ved campingvognen, og nu var temperaturen steget så meget, at vi kunne sidde udenfor. Derefter var det tid til at afprøve geocaching. Det var nyt for Henrik, mens Karin har haft prøvet det et par gange før. Vi lånte en gps’er i receptionen, registrerede koordinaterne på de forskellige caches, og tog af sted på cyklerne.

Første cache var ved et gammelt og kæmpestort fyrretræ mellem campingpladsen og Poitzen. Henrik fandt den uden besvær, og herfra kunne vi medtage en travelbug. Videre gik det, mens gps’en guidede os til næste cache. Den var straks noget sværere at finde, da vi kom lidt forkert ind på den. Cyklerne blev parkeret på skovvejen, og de sidste par hundrede meter tilbagelagt tværs gennem skoven. Ankommet til cachens gemmested skulle den så findes – og den var gemt godt! Men blev altså fundet, igen af Henrik.

Herfra gik det så videre til pladsen, hvor en gammel vandmølle har stået. Her skulle der også gemme sig en cache. Først ledte vi noget forgæves, men så tænkte Karin ‘vandmølle’ = ‘vand’ – så mon ikke den den skulle findes der? Og vupti – kunne den hentes frem. Næste stop var så Hindenburg-bunkeren midt på øvelsesterrænet. Det er tilgængelig i weekenderne og på skydefrie dage. Efter at have nydt udsigten fra toppen af bunkeren, startede jagten på cachen. Denne cache var ondskabsfuld, og vi brugte lang tid på at finde den. Men fundet, det blev den!

Henrik på toppen af Hindenburg-bunkeren midt i øvelsesterrænet. Heldigvis var det en skydefri dag, så der var fri adgang.

I mellemtiden var det blevet så varmt, at vi fortrød, at vi ikke havde taget korte bukser og t-shirt på. Utroligt, når det dagen inden var nødvendig med handsker!

Fra bunkeren gik vejen videre i retning af Munster og derfra ned igen til campingpladsen. Alt i alt en tur på 32 km. Hjemme igen var det tid til en drink og et stykke ølkage, inden vi gik igang med at lave aftensmaden. På det tidspunkt var det dog blevegt så køligt igen, at vi spiste i vognen. Trætte efter dagens strabadser var det sengetid allerede kl. 10.

Lørdag morgen var der blå himmel og ikke for meget vind. Så efter morgenmaden begav vi os ud på en tur i det blå, uden forudbestemt mål. Vi kørte i retning af Fassberg, og derfra videre til Lutterloh. Vejen førte os over hede og gennem skov. Det var skiltet som cykelsti… men var mest sandvej. Naturen var bare smuk! og vi havde heden stort set for os selv.

Et fritstående fyrretræ – sjældent, man ser et, der har grene helt nede ved jorden.

Vi så også en Heidschnukken-hjord, som er en fåreart, der er helt speciel for området. I gamle dage blev deres uld brugt til både vævning og filtning, mens de idag mest bruges for at vedligeholde heden.

En Heidschnukke med sit lam

Efter Lutterloh kørte vi ind mod Weesen og ville finde en iscafe – eller engergitankstation, som det hedder hernede smiley

Vi skulle dog et godt stykke videre, inden vi på den anden side af Herrmansdorf fandt en skovcafe, hvor vi fik en kæmpevandbakkelse med is. Den havde vi ærlig og redeligt fortjent!

Nærmere beskrivelse behøves vist ikke. Det var en kamp, men vi vandt!

Derfra var der små 10 km hjem til pladsen, og turen kom i alt op på knap 45 km.

Vi var hjemme i god tid, og kunne nyde solen og en drink, inden det var tid til at forberede aftensmaden. Det blev igen til grillmad med hjemmelavet tzatziki, og vi kunne nyde den udenfor under markisen.

Karin nyder tilværelsen under markisen

Søndag morgen pakkede vi sammen. Der var lidt gråvejr, men stadig varmt. Kl. 10.30 forlod vi pladsen, og var hjemme ca 3 timer senere.

Alt i alt har det været en skøn og aktiv ferie!