Blog Image

Camping

Campingdagbog

Denne blog erstatter vores gamle campingdagbog.

Vi vil skrive om de enkelte pladser, vi besøger. Alt, hvad vi skriver i bloggen om pladserne, er vores egen subjektive opfattelse :-) - så det er ikke sikkert, at de stjerner, vi kan finde på at tildele pladsen, passer med campingrådets...

Vi giver stjerner efter hvordan pladsen lever op til vores forventninger - i forhold til prisen for opholdet.

Camping Amarin, Rovinj, Kroatien

Sæson 2012 Posted on 24 Jul, 2012 22:01:46

3 Stjerner
Link:
www.campingrovinjvrsar.com

Periode:
Vi var der fra onsdag, den 18. juli 2012 til søndag, den 22. juli 2012.

Pris:
Vi gav 1.001 Kuna, som svarer til ca 147 € for de 4 dage / nætter. Varmt vand er inkluderet. Der er wifi i nærheden af receptionen, men dette koster ekstra.
Campingkortet gav 10 % rabat på personprisen, men ikke på standpladsen.

Facit:
Amarin er en plads, som vi nu har været på for 3. gang, og vi vender helt sikkert tilbage igen. Selv om der er tale om en temmelig stor og ikke helt billig plads, er der sjældent kø ved toiletter / bad eller overfyldt ved ”vores” strand.
Toiletbygningerne er nyrenoveret, og ligger godt spredt ud over pladsen. Så uanset hvor man holder, er der ikke langt til nærmeste bygning. Der er også nok med varmt vand, som faktisk er rigtigt varmt. Det er rart til opvasken.
På Amarin er der kun nummererede pladser, og ved ankomsten får man udleveret en liste med ledige pladser samt fra hvilken dato de er reserverede. Så er det op på cyklen og finde den plads, man gerne vil have. Der er god skygge de fleste steder, selv om der også er ”danskerpladser” at få.
Vi cykler normalt ud til en klippestrand i den nordlige ende af pladsen. Her er godt at være, og vandet bliver hurtigt dybt. Der er også en ferskvandsbruser, så man kan blive skyllet af efter svømmeturen.
Fra pladsen er der mulighed for at tage taxabåden ind til Rovinj. Det koster 20 Kuna pr. person.
Ellers er der supermarked på pladsen, som har et fint udvalg. Priserne er naturligvis lidt højere, end hvis man kører ind til Valalta Discount i Rovinj.

I øvrigt om opholdet:
Da vi kørte fra Zadar, havde vi egentlig planer om at finde en plads omkring Selce på fastlandskysten. Men den, vi havde udset os, var kun for fastliggere. Og den anden ved siden af tiltalte os slet ikke. Vi kørte videre i retning af Rijeka, og blev enige om at prøve lykken på Krk.
Men her var der heller ikke noget at få. Den plads, vi kom til, var fyldt. Og et italiensk par, som også var kommet forgæves, kunne fortælle os, at den anden plads, vi havde kig på, ikke var til at holde ud at være på. Den var dels fyldt, og dels uden skygge, hvorfor de havde forladt den.
Nu var gode råd dyre, men da kl. endnu ikke var så mange, valgte vi at køre videre i retning af Istrien. Der var endnu en plads, som vi mente, kunne være en mulighed. Desværre viste det sig dog, at vejen ned til pladsen havde et fald på 18%! Der skulle vi ikke ned (og op igen) med sneglen bagpå!
På dette tidspunkt var vi kun omkring 100 km fra Rovinj. Så det blev til, at vi kørte hertil, for her kender vi pladsen og er vilde med byen.
Vi ankom ved syv-tiden om aftenen, og fik listen over ledige pladser i receptionen. Fandt en hyggelig skyggeplads (nr. 342) som var ledig til og med lørdag. Opsætning af vognen gik hurtigt, og så var der tid til en bid brød.
Næste dag var det Karins fødselsdag, og vi hyggede lidt over morgenmaden. Op ad formiddagen tog vi en tur til ”vores” klippestrand, og nød det kølige vand. Temperaturen var omring 30 C, men det blæste en del. Så der var gang i bølgerne smiley
Efter frokost og lidt afslapning købte vi nogle tomater og et par stykker kylling, og så tog vi ellers på stranden igen. Denne gang med grill, vin og hvad der ellers dertil hører. Det var en smuk aften, og der er altså noget helt særligt, ved at grille i solnedgangen til lyden af havet.

Fredagen blev også tilbragt dels på stranden, og dels med en cykeltur ind til Rovinj. Der er ca. 6 km, og det er jo ingen sag, når man som vi har ”medvindscykler” smiley Vi fik gået lidt rundt i byen og nød atmosfæren. Selv om byen er velbesøgt, virker den ikke på nogen måde overfyldt. Det er en af de ting, vi godt kan li’ ved den. Og så er den bar smuk med de små gader og gamle bygninger, hvoraf mange er renoveret.
En restaurant ved havnen så indbydende ud, og her fik vi en kølig øl og lidt skinke med melon. Mums! Derefter gik vi lidt mere rundt, og fandt også en enkelt geocache nedenfor kirken. Der var en anden familie, der også havde kig på cachen, men ikke kunne finde den. Henrik er heldigvis god til at lokalisere cacherne, så han klatrede hurtigt op og hentede den frem. Der var heldigvis ikke så mange badegæster, så det foregik nogenlunde upåagtet smiley
Lørdag morgen startede med en hurtig svømmetur ved havnen. Her er der god mulighed for at hoppe i vandet direkte fra kajen. Da vi ikke ville køre hjem denne dag, blev vi nødt til at flytte til en anden plads, nr. 299. Den lå nu ikke så langt væk, så det var hurtigt overstået.
Om eftermiddagen var det noget overskyet, så vi ikke havde den store lyst til at tage til stranden. I stedet for tog vi en lille cykeltur, og fandt en geocache mere, der var gemt i nærheden af pladsen. Det var faktisk rart at se lidt mere af landet, end bare stranden!
Søndag morgen var så den dag, vi havde besluttet os for at køre nordpå igen. Der skulle også være tid til at besøge Karins mor i Grünberg på vejen. Svømmetur, bad, morgenmad og pakning blev klaret, og kl. halv elleve kunne vi sætte kursen nordpå.
De ca. 1.000 km til Grünberg gik fint, når man lige ser bort fra ca 1 times kø ved grænsen mellem Kroatien og Slovenien.



Borik Camping, Puntamica ved Zadar, Kroatien

Sæson 2012 Posted on 24 Jul, 2012 19:10:57

2 ½ Stjerner
Link:
www.campingborik.com

Periode:
Vi var der fra søndag, den 15. juli til onsdag, den 18. juli 2012.

Pris:
Vi gav 592,80 Kuna, som svarer til ca 85 € for 3 dage / nætter. Som altid sydpå er varmt vand inkluderet i prisen.
Campingkortet gav 10 % rabat på prisen – det er også værd at tage med.

Facit:
Pladsens store fordel: at den ligger i cykelafstand fra Zadar. Og så har der været god plads og meget skygge. Toiletbygningerne har set bedre dage, men er dog rene og med nok papir. Stranden består af grus og sten, og vandet er ikke videre klart.
Der er Internet på pladsen, men det skal der betales ekstra for. Dels for hvert apparat, der skal på, og dels for forbruget. Så det droppede vi.
Det blæste en del i de dage vi var der, og det betød at pinjetræerne, der giver en dejlig skygge, tabte en masse nåle, som blæser ind alle vegne.
Temperaturen faldt fra ca 33 C ved ankomsten til 26 C et par dage senere. Om natten lå den lige over 20 C, så der var ingen problemer med at sove, og heller ikke at holde køleskabene nede i en ordentlig temperatur.
Pladsen ligger knap 4 km fra Zadar, og er fin som udgangspunkt til besøg i byen. Vil man ikke køre selv, kører der også bus.

I øvrigt om opholdet:
Vi ankom ved middagstid efter den korte køretur på små 20 km fra Razanac, og cyklede en tur for at finde den plads vi ville være på. Vi fandt et godt sted, ikke langt fra stranden og hvor der var godt med skyggegivende træer. Opsætningen gik hurtigt, og efter en kort indkøbstur i det nærliggende supermarked på pladsen var det tid til frokost.
Senere på eftermiddagen var der tid til en god svømmetur. Vandet er nu temmelig uklart, og lidt varmere end ved Razanac.
Efter et bad blev vi enige om at cykle en tur ind til Zadar. Vi cyklede langs med vandet hele vejen derind – en dejlig tur på ca 5 km. Da vi kom ind til den gamle by, var der et mylder af mennesker, så vi gik bare tværs igennem for at komme om på den anden side, hvor søorglet og solpladsen er. Solen var så småt ved at gå ned, og der var masser af mennesker der lyttede til bølgerne, der skabte toner i søorglet.
Da vi var ved at være sulten, vendte vi ind mod den gamle by igen, og fandt et sted hvor vi kunne få en pizza-slice og en øl. Det blev en billig aftensmad – i alt kom vi af med 45 Kuna, for to kvarte pizzaer, en øl og en vand.
Herefter gik vi lidt gennem byen, og endte på torvet, hvor et israelsk kor sang. Vi lyttede lidt, mens vi spiste en is, og gik så videre ud mod søorglet igen. I mellemtiden var det blevet helt mørkt, og det var skægt at se, som solpladsen nu lyste og skiftede farve. Efter en tur langs havnen tilbage til cyklerne kørte vi en anden vej tilbage til campingpladsen.
Næste dags morgen bød så på en lidt træls overraskelse – en eller anden havde i ly af natten tømt vores udendørs køleskab for stort set alt drikkeligt! Det var en 8-10 øl, 1 flaske rom, 1 l Radler, 1 lille Sprite og ikke mindst 6 l Cola der smuttede i den omgang. Øv! Men whiskyen kunne tyvene åbenbart ikke li’, for den stod der endnu…
Denne dag blev tilbragt mere eller mindre på langs i og omkring campingvognen. Det blev kun til en kort svømmetur, ellers stod den på læsning og afslapning.
Dagen efter var der mere liv i os hen ad eftermiddagen, så efter en svømmetur tog vi cyklerne ind til Zadar igen. Nu havde alle forretningerne åben, men der var nu ikke så meget at komme efter for os. Vi nøjedes med at gå rund og beundre de smalle gader og gamle huse. Købte en pizzaslice og satte os ud til vandet for at spise den.

Derefter cykelturen hjem igen. Tilbage på pladsen kom vi lige i rette tid til at se solnedgangen over havet – sikke nogle smukke farver den giver!
Efter de tre dage på pladsen ved Zadar havde vi lyst til at flytte os igen, og diskuterede lidt hvor vi skulle hen. Beslutningen blev, at vi ville køre lidt op ad kysten, og finde en plads ud for øen Krk. Så næste morgen stod den på sammenpakning, og lidt over ti var vi klar til at forlade pladsen for at se mere af Kroatien.



Camp Puntica, Razanac, Kroatien

Sæson 2012 Posted on 24 Jul, 2012 18:57:21

3 Stjerner
Link:
www.camping-puntica.hr

Periode:
Fra onsdag, den 12. juli til søndag, den 15. juli 2012. Vi tog herhen, efter vi havde taget afsked med Pia og Claus, som efter dagene i Plitvice skulle hjem til Danmark.

Pris:
536 Kuna / 74 € for 3 nætter, incl. bad, strøm og gratis internet. Det fungerer dog bedst (for ikke at sige kun) omkring receptionen.

Facit:
Der er tale om en meget lille, familiedrevet plads. Alt i alt er der nok kun plads til omkring 15 enheder. Toiletbygningen har en standard, så den lige så vel kunne være på en dansk campingplads – meget sjældent, når vi er sydpå. Desværre blev der kun hængt en enkelt rulle toiletpapir i hver bås om morgenen, og den var hurtigt væk, når pladsen er nærmest overfyldt, som den var, da vi var der.
Selv om der er nogle pinjetræer på pladsen, så er de forholdsvis lave, og giver ikke ret meget skygge. Vi var meget glade for ventilatoren, vi har lånt af Pia og Claus, som gjorde temperaturen udholdeligt i vognen. Om dagen havde vi 30-35 C, om natten faldt temperaturen til lige under de 30 C.
Lige nedenfor pladsen på den anden side af vejen går stien til stranden. Den er meget hyggelig, med en restaurant / bar, flere ferskvandsbrusere og en rutsjebane til børnene. Der er også nogle træer, så det er til at finde skygge.
Landsbyen Razanac har nogle ok restauranter, et par såkaldte supermarkeder (som ca er på størrelse med og har et udvalg som kiosken på en dansk benzinstation) og en isbar. Og en fin katolsk kirke, med tre klokker, der ringes med flere gange dagligt. Der er ca 500 m fra campingpladsen til landsbyens centrum.
Pladsen egner sig mest til total afslapning, da der ikke er hverken animationer eller andet der forstyrrer.

I øvrigt om opholdet:
Vi ankom sidst på formiddagen, og fik en plads øverst på pladsen, lige ved siden af legepladsen. Skygge var der ikke meget af, så vi holdt med ryggen mod syd, for at få mest muligt ud af markisen.
Efter at have sat op, fået lidt frokost med en Radler til og et godt hvil, gik turen ned til stranden. Vandet føltes forbavsende køligt, men det skyldes nok mest at lufttemperaturen var så meget højere. Vi tilbragte en del tid i vandet, og havde rigtig stor glæde af luftmadrassen, som vi har lånt af Pia smiley Karin brugte madrassen som solseng, mens Henrik befandt sig i vandet og sørgede for, at vi ikke drev for langt ud. Det var hyggeligt!
Efter vandturen var det hjem og i bad, og så cyklede vi ind til Razanac ved 8-tiden for at få lidt mad. Der var plads i gårdhaven bag Tonis, og vi delte en pizza med tomatsalat til, samt en stor øl til hver. Prisen var latterlig lav; vi kom af med under 80 Kuna…
Efter maden gik vi en tur rund i byen, og mødte klokkeren, som ringede solen ned. Han kunne så fortælle, at der var kroatisk bryllup om lørdagen, og at det var værd at se. Man måtte også gerne tage lidt billeder. Kommunikationen var ikke helt så nem, for klokkeren talte kun italiensk og kroatisk, mens vi kan bevæge os på dansk, tysk og engelsk… Men ved brug af hænder, fødder og et stykke papir til at skrive på, lykkedes det smiley
Næste dags morgen kørte vi en tur til Zadar, som er det nærmeste sted med lidt større supermarkeder. Vi fandt et indkøbscenter, hvor der både var tøj- og andre butikker, en stor Spar og en isbar smiley Sidstnævnte blev besøgt inden hjemturen.
Efter frokosten tilbragte vi en stor del af eftermiddagen på stranden, dels i vandet med luftmadrassen og dels i skyggen af et par træer. Denne gang havde vi taget masker og snorkel med, men der var nu ikke meget at se på.
Aftensmaden stod på grillede nakkekoteletter, tomatsalat med mozzarella og lidt brød til. Dejligt med lidt hjemmelavet mad smiley
Lørdag formiddag blev igen tilbragt på stranden, mens det om eftermiddagen kun blev til en kort svømmetur. Vi ville ind og se brylluppet kl. 17. Vi fik placeret os hos Tonis, og med en kold øl kunne vi følge bryllupsoptoget med musik og faner, der gik ned til kirken, hvor bruden ventede. Men ikke alle i følget ville åbenbart overvære selve vielsen, for en hel del søgte i stedet over mod Tonis, hvor de hyggede med øl og kaffe, mens de ventede på at bruden og gommen kom ud igen. Der var også et vældigt rend ind og ud af kirken under selve handlingen – noget, man nok aldrig ville se i Danmark!
Efter vielsen spillede klokkeren på de tre kirkeklokker, inden den officielle del var overstået. Selve festen foregik længere op i Razanac, og den varede til den lyse morgen, som vi kunne høre smiley
Inden vi tog tilbage til pladsen, undersøgte vi udvalget i de små supermarkeder i byen, men kunne ikke rigtigt finde noget til grillen. Så vi endte med at tage tilbage til pladsen, pakke lidt sammen for at være klar til afrejse næste dags morgen, og så tage ind og spise hos Nina, som ligger overfor Tonis.
I løbet af natten trak der lidt skyer ind, og ved 5-tiden om morgen kom der lidt vand. Det skabte røre på pladsen, for alle skulle ud for at sikre håndklæder, stole mv smiley Det blev dog kun til meget lidt, selv om det fortsatte med at være overskyet det meste af formiddagen.
Efter et par timers søvn mere gik vi en tur ned til vandet for at få en hurtig svømmetur, inden den stod på morgenmad og opbrydning. Omkring kl. 11 var vi klar til afgang, for at tage videre ind til Zadar.



Camp Korana, Plitvice, Kroatien

Sæson 2012 Posted on 24 Jul, 2012 12:14:40

2 Stjerner
Link:
www.np-plitvicka-jezera.hr

Periode:
Fra mandag, den 9. juli til onsdag, den 12. juli 2012.

Pris:
615 Kuna (eller ca 88 €) for os to i de 3 nætter. På pladsen er der to – ganske fine og rene – toiletbygninger, som dog desværre er undernormeret i forhold til antallet af besøgende på pladsen. Det betød kø både ved toiletter og brusere.
Der er ikke swimmingpool på pladsen, og den bærer præg af at være en rigtig gennemgangslejr, hvor folk kun opholder sig en eller to nætter, mens de er inde og se nationalparken Plitvice.

Facit:
Det er ikke en plads, vi vil besøge en anden gang. Selv om vi havde en dejlig skyggefuld plads, som Pia og Claus havde fundet til os, var det så også det eneste positive ved pladsen.
Supermarked og information har lukket mellem kl. 11 og 17, og pigen i informationen var heller ikke i sit bedste humør. Prisniveauet i supermarkedet slår alle rekorder – vi kom af med over 40 Kuna for 6 x 1,5 l vand!
Pladsen ligger dog ok tæt på Plitvice nationalpark, da hovedindgangen kun er ca 6 km væk. Der skulle også være nogle gode vandremuligheder i området, som vi dog ikke fik udforsket.

I øvrigt om opholdet:
Efter at være kørt fra Ptuj i Slovenien brugte vi lidt over 3 timer på at køre de ca 250 km til Camp Korana. På vejen kom vi forbi Zagreb og igennem Karlovac, som stadig har minder i form af skudhuller i husene fra krigen for 20 år siden.
Vi ankom ved halv tre-tiden om mandagen, og blev mødt af Claus i receptionen. De var ankommet fra Zadar nogle timer tidligere på dagen, og havde fundet en fin skyggeplads til os. Bedst af det hele var, at de også havde frokosten og en kold øl klar smiley
Derefter var det tid til at få sag vognen på plads og få pakket lidt ud. Ikke at det tager lang tid, når man rejser let, men gøres skal det jo. Resten af eftermiddagen gik med hyggesnak og opdatering.
Aftensmaden stod på culottesteg med salat og kartofler til – mums!
Næste dag var det tidligt op, for vi ville en tur i nationalparken. Kl. lidt over ni var vi klar til at køre, og det tog ikke mange minutter at køre hen til hovedindgangen.
Selve parken er bare smuk, med en hel masse søer med små og mellemstore vandfald imellem. Den særlige jordbeskaffenhed gør, at søerne og vandfaldene med jævne mellemrum ændrer sig. Der er anlagt sti hele vejen omkring søerne, delvis langs kanten og delvis som træbroer/stier. Vi gik små 1½ time og kom så hen til båden, som man kan sejle med tværs over den største af søerne. Der er tale om både med elektromotorer, så ingen motorlarm forstyrrer stilheden. Turen over var smuk, og ankommet til den modsatte side valgte vi at fortsætte ruten langs med søerne til den øverste af dem. Herfra er der en bus, vi kunne køre tilbage mod indgangen med. Både bus- og bådturen er inkluderet i entrebilletten.
Inden vi tog bussen tilbage, fik vi os en burger til frokost. Den var nu ikke noget at råbe hurra for, men kunne da spises. Fra bussens endestation var der så et kvarters gang til indgangen, hvor vi endnu engang kunne nyde synet af naturens skuespil.
Tilbage på campingpladsen overvejede vi lidt, om vi skulle bryde op hver sin vej dagen efter, eller finde på noget at foretage os sammen. Mændene cyklede en tur ned til informationen, og fandt ud af, at vi kunne komme på Riverrafting i Bosnien. Det var vi piger helt med på! Aftalen blev så, at vi skulle køre fra pladsen kl. 9 og mødes en halv time sineremed en mand i en gul kassevogn på den første OMV-tankstation, vi kom til efter grænsen…
Ingen af os havde nogensinde troet, vi skulle en tur til Bosnien – men det var nu ikke nær så skræmmende som vi havde frygtet. Mange huse bærer dog stadig præg af krigen, for man kan se skudhullerne endnu. Vi blev mødt af Veljko, som er pensioneret ingeniør, og fulgte efter ham hjem til hans hus i Bihac. Her blev vi opvartet med hjemmelavet kirsebærlikør, mens bilen og båden blev gjort klar. Der var kun os fire, der skulle på tur – dejligt smiley
Kl. halv elleve kørte fra huset og et stykke op af Una-floden, indtil vi kom til det sted, vi skulle i vandet. Herfra fulgte 3 timers sejltur, afbrudt af et par stop for at svømme i floden. Det var en smuk tur ned ad floden, selv om det var lidt så som så med rafting-delen… Der var godt nok et par små vandfald, vi skulle ned ad, men ikke noget vildt hårrejsende. Gad vide, om vi fik pensionist-turen?
Ved afslutningen hoppede alle mand over bord, får at svømme det sidste stykke, mens vores styrmand måtte sørge for at få båden i land alene. Veljko stod klar til at samle os op og køre os tilbage til hans hus. Her havde hans kone Dragica i mellemtiden lavet mad til os. Vi fik en vildt lækker tomatsuppe, efterfulgt af kylling med varm kartoffelsalat, en slags gullasch på nudler og salat. Dertil øl, vand eller sodavand, hvad vi nu ville have at drikke. Og lidt mere af kirsebærlikøren til at skåle i smiley Desserten var hjemmelavet baklava, en slags kage, der er overhældt med masser af honning. Vi har fået det før, da vi var i Israel, og det smager godt, selv om det er ufatteligt sødt.
Prisen for hele herligheden synes vi var ganske rimeligt, 155 € for os alle fire. Det var en skøn oplevelse, og dejligt at få noget lokalt og hjemmelavet mad.
Aftensmaden denne dag blev sprunget over – vi var alle sammen stadig mætte efter dagens oplevelser smiley
Næste dags morgen var det så pakketid. Vi for at fortsætte vores ferie, mens Pia og Claus var nået til enden af deres, og nu skulle de 1800 km hjem til Randers. Kl. halv 11 sagde vi så farvel til hinanden efter et par skønne og oplevelsesrige dage.