Blog Image

Camping

Campingdagbog

Denne blog erstatter vores gamle campingdagbog.

Vi vil skrive om de enkelte pladser, vi besøger. Alt, hvad vi skriver i bloggen om pladserne, er vores egen subjektive opfattelse :-) - så det er ikke sikkert, at de stjerner, vi kan finde på at tildele pladsen, passer med campingrådets...

Vi giver stjerner efter hvordan pladsen lever op til vores forventninger - i forhold til prisen for opholdet.

Camping Amarin, Rovinj, Kroatien

Sæson 2012 Posted on 24 Jul, 2012 22:01:46

3 Stjerner
Link:
www.campingrovinjvrsar.com

Periode:
Vi var der fra onsdag, den 18. juli 2012 til søndag, den 22. juli 2012.

Pris:
Vi gav 1.001 Kuna, som svarer til ca 147 € for de 4 dage / nætter. Varmt vand er inkluderet. Der er wifi i nærheden af receptionen, men dette koster ekstra.
Campingkortet gav 10 % rabat på personprisen, men ikke på standpladsen.

Facit:
Amarin er en plads, som vi nu har været på for 3. gang, og vi vender helt sikkert tilbage igen. Selv om der er tale om en temmelig stor og ikke helt billig plads, er der sjældent kø ved toiletter / bad eller overfyldt ved ”vores” strand.
Toiletbygningerne er nyrenoveret, og ligger godt spredt ud over pladsen. Så uanset hvor man holder, er der ikke langt til nærmeste bygning. Der er også nok med varmt vand, som faktisk er rigtigt varmt. Det er rart til opvasken.
På Amarin er der kun nummererede pladser, og ved ankomsten får man udleveret en liste med ledige pladser samt fra hvilken dato de er reserverede. Så er det op på cyklen og finde den plads, man gerne vil have. Der er god skygge de fleste steder, selv om der også er ”danskerpladser” at få.
Vi cykler normalt ud til en klippestrand i den nordlige ende af pladsen. Her er godt at være, og vandet bliver hurtigt dybt. Der er også en ferskvandsbruser, så man kan blive skyllet af efter svømmeturen.
Fra pladsen er der mulighed for at tage taxabåden ind til Rovinj. Det koster 20 Kuna pr. person.
Ellers er der supermarked på pladsen, som har et fint udvalg. Priserne er naturligvis lidt højere, end hvis man kører ind til Valalta Discount i Rovinj.

I øvrigt om opholdet:
Da vi kørte fra Zadar, havde vi egentlig planer om at finde en plads omkring Selce på fastlandskysten. Men den, vi havde udset os, var kun for fastliggere. Og den anden ved siden af tiltalte os slet ikke. Vi kørte videre i retning af Rijeka, og blev enige om at prøve lykken på Krk.
Men her var der heller ikke noget at få. Den plads, vi kom til, var fyldt. Og et italiensk par, som også var kommet forgæves, kunne fortælle os, at den anden plads, vi havde kig på, ikke var til at holde ud at være på. Den var dels fyldt, og dels uden skygge, hvorfor de havde forladt den.
Nu var gode råd dyre, men da kl. endnu ikke var så mange, valgte vi at køre videre i retning af Istrien. Der var endnu en plads, som vi mente, kunne være en mulighed. Desværre viste det sig dog, at vejen ned til pladsen havde et fald på 18%! Der skulle vi ikke ned (og op igen) med sneglen bagpå!
På dette tidspunkt var vi kun omkring 100 km fra Rovinj. Så det blev til, at vi kørte hertil, for her kender vi pladsen og er vilde med byen.
Vi ankom ved syv-tiden om aftenen, og fik listen over ledige pladser i receptionen. Fandt en hyggelig skyggeplads (nr. 342) som var ledig til og med lørdag. Opsætning af vognen gik hurtigt, og så var der tid til en bid brød.
Næste dag var det Karins fødselsdag, og vi hyggede lidt over morgenmaden. Op ad formiddagen tog vi en tur til ”vores” klippestrand, og nød det kølige vand. Temperaturen var omring 30 C, men det blæste en del. Så der var gang i bølgerne smiley
Efter frokost og lidt afslapning købte vi nogle tomater og et par stykker kylling, og så tog vi ellers på stranden igen. Denne gang med grill, vin og hvad der ellers dertil hører. Det var en smuk aften, og der er altså noget helt særligt, ved at grille i solnedgangen til lyden af havet.

Fredagen blev også tilbragt dels på stranden, og dels med en cykeltur ind til Rovinj. Der er ca. 6 km, og det er jo ingen sag, når man som vi har ”medvindscykler” smiley Vi fik gået lidt rundt i byen og nød atmosfæren. Selv om byen er velbesøgt, virker den ikke på nogen måde overfyldt. Det er en af de ting, vi godt kan li’ ved den. Og så er den bar smuk med de små gader og gamle bygninger, hvoraf mange er renoveret.
En restaurant ved havnen så indbydende ud, og her fik vi en kølig øl og lidt skinke med melon. Mums! Derefter gik vi lidt mere rundt, og fandt også en enkelt geocache nedenfor kirken. Der var en anden familie, der også havde kig på cachen, men ikke kunne finde den. Henrik er heldigvis god til at lokalisere cacherne, så han klatrede hurtigt op og hentede den frem. Der var heldigvis ikke så mange badegæster, så det foregik nogenlunde upåagtet smiley
Lørdag morgen startede med en hurtig svømmetur ved havnen. Her er der god mulighed for at hoppe i vandet direkte fra kajen. Da vi ikke ville køre hjem denne dag, blev vi nødt til at flytte til en anden plads, nr. 299. Den lå nu ikke så langt væk, så det var hurtigt overstået.
Om eftermiddagen var det noget overskyet, så vi ikke havde den store lyst til at tage til stranden. I stedet for tog vi en lille cykeltur, og fandt en geocache mere, der var gemt i nærheden af pladsen. Det var faktisk rart at se lidt mere af landet, end bare stranden!
Søndag morgen var så den dag, vi havde besluttet os for at køre nordpå igen. Der skulle også være tid til at besøge Karins mor i Grünberg på vejen. Svømmetur, bad, morgenmad og pakning blev klaret, og kl. halv elleve kunne vi sætte kursen nordpå.
De ca. 1.000 km til Grünberg gik fint, når man lige ser bort fra ca 1 times kø ved grænsen mellem Kroatien og Slovenien.



Borik Camping, Puntamica ved Zadar, Kroatien

Sæson 2012 Posted on 24 Jul, 2012 19:10:57

2 ½ Stjerner
Link:
www.campingborik.com

Periode:
Vi var der fra søndag, den 15. juli til onsdag, den 18. juli 2012.

Pris:
Vi gav 592,80 Kuna, som svarer til ca 85 € for 3 dage / nætter. Som altid sydpå er varmt vand inkluderet i prisen.
Campingkortet gav 10 % rabat på prisen – det er også værd at tage med.

Facit:
Pladsens store fordel: at den ligger i cykelafstand fra Zadar. Og så har der været god plads og meget skygge. Toiletbygningerne har set bedre dage, men er dog rene og med nok papir. Stranden består af grus og sten, og vandet er ikke videre klart.
Der er Internet på pladsen, men det skal der betales ekstra for. Dels for hvert apparat, der skal på, og dels for forbruget. Så det droppede vi.
Det blæste en del i de dage vi var der, og det betød at pinjetræerne, der giver en dejlig skygge, tabte en masse nåle, som blæser ind alle vegne.
Temperaturen faldt fra ca 33 C ved ankomsten til 26 C et par dage senere. Om natten lå den lige over 20 C, så der var ingen problemer med at sove, og heller ikke at holde køleskabene nede i en ordentlig temperatur.
Pladsen ligger knap 4 km fra Zadar, og er fin som udgangspunkt til besøg i byen. Vil man ikke køre selv, kører der også bus.

I øvrigt om opholdet:
Vi ankom ved middagstid efter den korte køretur på små 20 km fra Razanac, og cyklede en tur for at finde den plads vi ville være på. Vi fandt et godt sted, ikke langt fra stranden og hvor der var godt med skyggegivende træer. Opsætningen gik hurtigt, og efter en kort indkøbstur i det nærliggende supermarked på pladsen var det tid til frokost.
Senere på eftermiddagen var der tid til en god svømmetur. Vandet er nu temmelig uklart, og lidt varmere end ved Razanac.
Efter et bad blev vi enige om at cykle en tur ind til Zadar. Vi cyklede langs med vandet hele vejen derind – en dejlig tur på ca 5 km. Da vi kom ind til den gamle by, var der et mylder af mennesker, så vi gik bare tværs igennem for at komme om på den anden side, hvor søorglet og solpladsen er. Solen var så småt ved at gå ned, og der var masser af mennesker der lyttede til bølgerne, der skabte toner i søorglet.
Da vi var ved at være sulten, vendte vi ind mod den gamle by igen, og fandt et sted hvor vi kunne få en pizza-slice og en øl. Det blev en billig aftensmad – i alt kom vi af med 45 Kuna, for to kvarte pizzaer, en øl og en vand.
Herefter gik vi lidt gennem byen, og endte på torvet, hvor et israelsk kor sang. Vi lyttede lidt, mens vi spiste en is, og gik så videre ud mod søorglet igen. I mellemtiden var det blevet helt mørkt, og det var skægt at se, som solpladsen nu lyste og skiftede farve. Efter en tur langs havnen tilbage til cyklerne kørte vi en anden vej tilbage til campingpladsen.
Næste dags morgen bød så på en lidt træls overraskelse – en eller anden havde i ly af natten tømt vores udendørs køleskab for stort set alt drikkeligt! Det var en 8-10 øl, 1 flaske rom, 1 l Radler, 1 lille Sprite og ikke mindst 6 l Cola der smuttede i den omgang. Øv! Men whiskyen kunne tyvene åbenbart ikke li’, for den stod der endnu…
Denne dag blev tilbragt mere eller mindre på langs i og omkring campingvognen. Det blev kun til en kort svømmetur, ellers stod den på læsning og afslapning.
Dagen efter var der mere liv i os hen ad eftermiddagen, så efter en svømmetur tog vi cyklerne ind til Zadar igen. Nu havde alle forretningerne åben, men der var nu ikke så meget at komme efter for os. Vi nøjedes med at gå rund og beundre de smalle gader og gamle huse. Købte en pizzaslice og satte os ud til vandet for at spise den.

Derefter cykelturen hjem igen. Tilbage på pladsen kom vi lige i rette tid til at se solnedgangen over havet – sikke nogle smukke farver den giver!
Efter de tre dage på pladsen ved Zadar havde vi lyst til at flytte os igen, og diskuterede lidt hvor vi skulle hen. Beslutningen blev, at vi ville køre lidt op ad kysten, og finde en plads ud for øen Krk. Så næste morgen stod den på sammenpakning, og lidt over ti var vi klar til at forlade pladsen for at se mere af Kroatien.



Camp Puntica, Razanac, Kroatien

Sæson 2012 Posted on 24 Jul, 2012 18:57:21

3 Stjerner
Link:
www.camping-puntica.hr

Periode:
Fra onsdag, den 12. juli til søndag, den 15. juli 2012. Vi tog herhen, efter vi havde taget afsked med Pia og Claus, som efter dagene i Plitvice skulle hjem til Danmark.

Pris:
536 Kuna / 74 € for 3 nætter, incl. bad, strøm og gratis internet. Det fungerer dog bedst (for ikke at sige kun) omkring receptionen.

Facit:
Der er tale om en meget lille, familiedrevet plads. Alt i alt er der nok kun plads til omkring 15 enheder. Toiletbygningen har en standard, så den lige så vel kunne være på en dansk campingplads – meget sjældent, når vi er sydpå. Desværre blev der kun hængt en enkelt rulle toiletpapir i hver bås om morgenen, og den var hurtigt væk, når pladsen er nærmest overfyldt, som den var, da vi var der.
Selv om der er nogle pinjetræer på pladsen, så er de forholdsvis lave, og giver ikke ret meget skygge. Vi var meget glade for ventilatoren, vi har lånt af Pia og Claus, som gjorde temperaturen udholdeligt i vognen. Om dagen havde vi 30-35 C, om natten faldt temperaturen til lige under de 30 C.
Lige nedenfor pladsen på den anden side af vejen går stien til stranden. Den er meget hyggelig, med en restaurant / bar, flere ferskvandsbrusere og en rutsjebane til børnene. Der er også nogle træer, så det er til at finde skygge.
Landsbyen Razanac har nogle ok restauranter, et par såkaldte supermarkeder (som ca er på størrelse med og har et udvalg som kiosken på en dansk benzinstation) og en isbar. Og en fin katolsk kirke, med tre klokker, der ringes med flere gange dagligt. Der er ca 500 m fra campingpladsen til landsbyens centrum.
Pladsen egner sig mest til total afslapning, da der ikke er hverken animationer eller andet der forstyrrer.

I øvrigt om opholdet:
Vi ankom sidst på formiddagen, og fik en plads øverst på pladsen, lige ved siden af legepladsen. Skygge var der ikke meget af, så vi holdt med ryggen mod syd, for at få mest muligt ud af markisen.
Efter at have sat op, fået lidt frokost med en Radler til og et godt hvil, gik turen ned til stranden. Vandet føltes forbavsende køligt, men det skyldes nok mest at lufttemperaturen var så meget højere. Vi tilbragte en del tid i vandet, og havde rigtig stor glæde af luftmadrassen, som vi har lånt af Pia smiley Karin brugte madrassen som solseng, mens Henrik befandt sig i vandet og sørgede for, at vi ikke drev for langt ud. Det var hyggeligt!
Efter vandturen var det hjem og i bad, og så cyklede vi ind til Razanac ved 8-tiden for at få lidt mad. Der var plads i gårdhaven bag Tonis, og vi delte en pizza med tomatsalat til, samt en stor øl til hver. Prisen var latterlig lav; vi kom af med under 80 Kuna…
Efter maden gik vi en tur rund i byen, og mødte klokkeren, som ringede solen ned. Han kunne så fortælle, at der var kroatisk bryllup om lørdagen, og at det var værd at se. Man måtte også gerne tage lidt billeder. Kommunikationen var ikke helt så nem, for klokkeren talte kun italiensk og kroatisk, mens vi kan bevæge os på dansk, tysk og engelsk… Men ved brug af hænder, fødder og et stykke papir til at skrive på, lykkedes det smiley
Næste dags morgen kørte vi en tur til Zadar, som er det nærmeste sted med lidt større supermarkeder. Vi fandt et indkøbscenter, hvor der både var tøj- og andre butikker, en stor Spar og en isbar smiley Sidstnævnte blev besøgt inden hjemturen.
Efter frokosten tilbragte vi en stor del af eftermiddagen på stranden, dels i vandet med luftmadrassen og dels i skyggen af et par træer. Denne gang havde vi taget masker og snorkel med, men der var nu ikke meget at se på.
Aftensmaden stod på grillede nakkekoteletter, tomatsalat med mozzarella og lidt brød til. Dejligt med lidt hjemmelavet mad smiley
Lørdag formiddag blev igen tilbragt på stranden, mens det om eftermiddagen kun blev til en kort svømmetur. Vi ville ind og se brylluppet kl. 17. Vi fik placeret os hos Tonis, og med en kold øl kunne vi følge bryllupsoptoget med musik og faner, der gik ned til kirken, hvor bruden ventede. Men ikke alle i følget ville åbenbart overvære selve vielsen, for en hel del søgte i stedet over mod Tonis, hvor de hyggede med øl og kaffe, mens de ventede på at bruden og gommen kom ud igen. Der var også et vældigt rend ind og ud af kirken under selve handlingen – noget, man nok aldrig ville se i Danmark!
Efter vielsen spillede klokkeren på de tre kirkeklokker, inden den officielle del var overstået. Selve festen foregik længere op i Razanac, og den varede til den lyse morgen, som vi kunne høre smiley
Inden vi tog tilbage til pladsen, undersøgte vi udvalget i de små supermarkeder i byen, men kunne ikke rigtigt finde noget til grillen. Så vi endte med at tage tilbage til pladsen, pakke lidt sammen for at være klar til afrejse næste dags morgen, og så tage ind og spise hos Nina, som ligger overfor Tonis.
I løbet af natten trak der lidt skyer ind, og ved 5-tiden om morgen kom der lidt vand. Det skabte røre på pladsen, for alle skulle ud for at sikre håndklæder, stole mv smiley Det blev dog kun til meget lidt, selv om det fortsatte med at være overskyet det meste af formiddagen.
Efter et par timers søvn mere gik vi en tur ned til vandet for at få en hurtig svømmetur, inden den stod på morgenmad og opbrydning. Omkring kl. 11 var vi klar til afgang, for at tage videre ind til Zadar.



Camp Korana, Plitvice, Kroatien

Sæson 2012 Posted on 24 Jul, 2012 12:14:40

2 Stjerner
Link:
www.np-plitvicka-jezera.hr

Periode:
Fra mandag, den 9. juli til onsdag, den 12. juli 2012.

Pris:
615 Kuna (eller ca 88 €) for os to i de 3 nætter. På pladsen er der to – ganske fine og rene – toiletbygninger, som dog desværre er undernormeret i forhold til antallet af besøgende på pladsen. Det betød kø både ved toiletter og brusere.
Der er ikke swimmingpool på pladsen, og den bærer præg af at være en rigtig gennemgangslejr, hvor folk kun opholder sig en eller to nætter, mens de er inde og se nationalparken Plitvice.

Facit:
Det er ikke en plads, vi vil besøge en anden gang. Selv om vi havde en dejlig skyggefuld plads, som Pia og Claus havde fundet til os, var det så også det eneste positive ved pladsen.
Supermarked og information har lukket mellem kl. 11 og 17, og pigen i informationen var heller ikke i sit bedste humør. Prisniveauet i supermarkedet slår alle rekorder – vi kom af med over 40 Kuna for 6 x 1,5 l vand!
Pladsen ligger dog ok tæt på Plitvice nationalpark, da hovedindgangen kun er ca 6 km væk. Der skulle også være nogle gode vandremuligheder i området, som vi dog ikke fik udforsket.

I øvrigt om opholdet:
Efter at være kørt fra Ptuj i Slovenien brugte vi lidt over 3 timer på at køre de ca 250 km til Camp Korana. På vejen kom vi forbi Zagreb og igennem Karlovac, som stadig har minder i form af skudhuller i husene fra krigen for 20 år siden.
Vi ankom ved halv tre-tiden om mandagen, og blev mødt af Claus i receptionen. De var ankommet fra Zadar nogle timer tidligere på dagen, og havde fundet en fin skyggeplads til os. Bedst af det hele var, at de også havde frokosten og en kold øl klar smiley
Derefter var det tid til at få sag vognen på plads og få pakket lidt ud. Ikke at det tager lang tid, når man rejser let, men gøres skal det jo. Resten af eftermiddagen gik med hyggesnak og opdatering.
Aftensmaden stod på culottesteg med salat og kartofler til – mums!
Næste dag var det tidligt op, for vi ville en tur i nationalparken. Kl. lidt over ni var vi klar til at køre, og det tog ikke mange minutter at køre hen til hovedindgangen.
Selve parken er bare smuk, med en hel masse søer med små og mellemstore vandfald imellem. Den særlige jordbeskaffenhed gør, at søerne og vandfaldene med jævne mellemrum ændrer sig. Der er anlagt sti hele vejen omkring søerne, delvis langs kanten og delvis som træbroer/stier. Vi gik små 1½ time og kom så hen til båden, som man kan sejle med tværs over den største af søerne. Der er tale om både med elektromotorer, så ingen motorlarm forstyrrer stilheden. Turen over var smuk, og ankommet til den modsatte side valgte vi at fortsætte ruten langs med søerne til den øverste af dem. Herfra er der en bus, vi kunne køre tilbage mod indgangen med. Både bus- og bådturen er inkluderet i entrebilletten.
Inden vi tog bussen tilbage, fik vi os en burger til frokost. Den var nu ikke noget at råbe hurra for, men kunne da spises. Fra bussens endestation var der så et kvarters gang til indgangen, hvor vi endnu engang kunne nyde synet af naturens skuespil.
Tilbage på campingpladsen overvejede vi lidt, om vi skulle bryde op hver sin vej dagen efter, eller finde på noget at foretage os sammen. Mændene cyklede en tur ned til informationen, og fandt ud af, at vi kunne komme på Riverrafting i Bosnien. Det var vi piger helt med på! Aftalen blev så, at vi skulle køre fra pladsen kl. 9 og mødes en halv time sineremed en mand i en gul kassevogn på den første OMV-tankstation, vi kom til efter grænsen…
Ingen af os havde nogensinde troet, vi skulle en tur til Bosnien – men det var nu ikke nær så skræmmende som vi havde frygtet. Mange huse bærer dog stadig præg af krigen, for man kan se skudhullerne endnu. Vi blev mødt af Veljko, som er pensioneret ingeniør, og fulgte efter ham hjem til hans hus i Bihac. Her blev vi opvartet med hjemmelavet kirsebærlikør, mens bilen og båden blev gjort klar. Der var kun os fire, der skulle på tur – dejligt smiley
Kl. halv elleve kørte fra huset og et stykke op af Una-floden, indtil vi kom til det sted, vi skulle i vandet. Herfra fulgte 3 timers sejltur, afbrudt af et par stop for at svømme i floden. Det var en smuk tur ned ad floden, selv om det var lidt så som så med rafting-delen… Der var godt nok et par små vandfald, vi skulle ned ad, men ikke noget vildt hårrejsende. Gad vide, om vi fik pensionist-turen?
Ved afslutningen hoppede alle mand over bord, får at svømme det sidste stykke, mens vores styrmand måtte sørge for at få båden i land alene. Veljko stod klar til at samle os op og køre os tilbage til hans hus. Her havde hans kone Dragica i mellemtiden lavet mad til os. Vi fik en vildt lækker tomatsuppe, efterfulgt af kylling med varm kartoffelsalat, en slags gullasch på nudler og salat. Dertil øl, vand eller sodavand, hvad vi nu ville have at drikke. Og lidt mere af kirsebærlikøren til at skåle i smiley Desserten var hjemmelavet baklava, en slags kage, der er overhældt med masser af honning. Vi har fået det før, da vi var i Israel, og det smager godt, selv om det er ufatteligt sødt.
Prisen for hele herligheden synes vi var ganske rimeligt, 155 € for os alle fire. Det var en skøn oplevelse, og dejligt at få noget lokalt og hjemmelavet mad.
Aftensmaden denne dag blev sprunget over – vi var alle sammen stadig mætte efter dagens oplevelser smiley
Næste dags morgen var det så pakketid. Vi for at fortsætte vores ferie, mens Pia og Claus var nået til enden af deres, og nu skulle de 1800 km hjem til Randers. Kl. halv 11 sagde vi så farvel til hinanden efter et par skønne og oplevelsesrige dage.



Camping Terme Ptuj, Slovenien

Sæson 2012 Posted on 13 Jul, 2012 15:23:32

3 Stjerner

Link: www.eurocampings.co.uk/en/europe/slovenia/camping-terme-ptuj-101301/

Periode:
Fra søndag, den 8. juli til mandag, den 9. juli 2012 – første regulære stop på vejen til Kroation.

Pris:
38,25 € for to voksne i en nat, med adgang til termalbadet. Skal man kun overnatte, uden en tur i termalbadet, som ligger nabo til campingpladsen, sparer man 4,50 € pr. person / dag.
Der er strøm, gratis bad og gratis internet.

Facit:
Campingpladsen ligger i udkanten af byen Ptuj i kort afstand fra motorvejen fra Graz i Østrig til Zagreb i Kroatien. Så kommer man denne vej, er den et rigtigt fint stopsted. Den er ikke særlig stor, og de fleste bliver kun 1-2 nætter. Dermed er det lidt en gennemgangslejr.
Selve pladsen er delt op i to, hvor den mindre del befinder sig til højre mod termalbadet. Den større – og vel egentlige – campingplads er delt op i fire ca 35 x 35 m store firkanter, omgivet af høje hække med nogle store, skyggefulde løvtræer indeni. Man kører bare ind, og finder en plads, hvor man nu synes. Der er strømskabe op mod hækkene.
Badeforholdene er ganske fine, især set i forhold til den normale standard sydpå. Der er både toiletpapir, håndsæbe og papir til at tørre hænderne i. Brusere er der 4 af, som benyttes af begge køn. Her ville dørene med fordel kunne repareres lidt, da der er et oplukkeligt trægitter i hovedhøjde. Desværre kan gitteret ikke lukkes, så man kan se ind i bruserummet. Det gør dog ikke helt så meget, da der er bruseforhæng foran selve bruseren, så man har sit privatliv i fred.
Der er et udendørs køkken, hvor man selv kan sætte sin el-plade til, hvis man har en sådan. Vaske- og opvaskemulighed er der også.
Hvor pladsen kan bære lidt præg af at være slidt, er selve termalbadet alle tiders. Med både uden- og indendørs bassiner og vandrutsjebaner, legeområde til børnene og store liggearealer med masser af solvogne. De udendørs vandrutsjebaner er for viderekomne – den ene er udformet som et skihop, en anden skal man bruge en topersoner badering, formet som et 8-tal i. Her suser man først ned gennem et lukket rør, for halvvejs nede pludselig at flyve ud i den tomme luft. Man lander på en sliske, der går på den modsatte side går stejlt opad igen, for at hjælpe med til at tage farten af. Derefter gælder det at ramme indgangen til det næste rør, som fører helt ned til afslutningsbassinet.
Den indendørs rutsjebane er også meget spændende, da man her starter i et glasklart rør, og det føles som om man kaster sig ud i ingenting. Efter nogle sving bliver der pludselig helt mørkt, så man næsten ikke ved hvad der er op og ned. Lidt længere fremme er der så nogle led-lys, men de snyder, da de får det til at virke som om røret drejer til højre, mens det faktisk drejer til venstre…
Ellers er der også boblebade, udspringstårn og mulighed for ”bare” at svømme nogle baner.

I øvrigt om opholdet:
Vi ankom ved 5-tiden efter at have tilbagelagt ca. 1.200 km fra Lastrup lørdag og søndag, med et overnatningsstop på en Autohof i nærheden af Schweinfurt i Tyskland. Egentlig ville vi have stoppet i Østrig, men da vi havde en aftale om at mødes med Pia og Claus i Kroatien om mandagen, gjaldt det om at få tilbagelagt så stor en strækning som muligt. Og sjældent er vi kommet så godt igennem, som denne gang. Selv om vi gentagne gange hørte om både køer og uheld i trafikradioen, var der intet på den strækning vi kørte. Så stort set hele vejen kunne vi køre med maks. hastighed, selv om den jo ikke er så stor, når man har en snegl på slæb.
Efter at have sat vognen på plads og fået en kølig øl, gik vi ved 7-tiden over i termalbadet, for at få en svømmetur. Skønt, når temperaturen er på den rigtige side af 30 C! Og da mange allerede var taget hjem, var det god plads i bassinerne.
Hjem på pladsen og få et bad, og derefter hen på hotellet, der ligger overfor badet for at få lidt aftensmad. Det blev til en salat med kylling til Karin og nogle kyllingefileter med mandler til Henrik, sammen med en stor flaske vand. Prisen var ganske ok, vi kom af med 18 € i alt.

Næste dags morgen var vi forholdsvis tidligt oppe. Temperaturen om natten var faldet til lige over 20 C, som er en behagelig temperatur at sove i. Den steg dog hurtigt til 25-26 C, da solen fik lidt magt. Efter morgenmaden var vi over i badet endnu en gang for at svømme lidt, inden vi ca. 10.30 kørte fra pladsen på vores videre vej mod Plitvice i Kroatien.
Næste gang vi kører denne vej til Kroatien – og det kan vi sagtens finde på – vil vi nok gerne stoppe en dag ekstra i Ptuj. Den kan sagtens anbefales!



Zum Oertzewinkel, Munster, Tyskland

Sæson 2012 Posted on 19 May, 2012 20:11:59

3 1/2 Stjerner

Link: Oertzewinkel.de

Periode:

Kristi Himmelfart 2012 – fra onsdag, den 16. maj til søndag, den 20. maj.

Pris:

73,50 € for to voksne i fire nætter. Heraf dog 27 € for strøm, som afregnes efter måler. Og da vi sætter pris på både gulvvarme og varmt vand… så koster det smiley

Der er gratis bad, og gratis internet – men hastigheden er ikke noget at skrive hjem om… Den generelle modtagelse på mobil er stort set ikke-eksisterende, så man kan ikke komme på nettet via smartphonen.

Facit:

Vi har været her en gang før, for 4 år siden. Og pladsen er stort set uændret siden da. Campingfatter har fjernet nogle sten, og til gengæld er der plantet nogle hække, som dog skal bruge en del år endnu, inden de er vokset op.Men pladsen er nærmest fuldstændig plan, så det at vattere vognen ud er nærmest ikke nødvendig – den står bare!

Pladsen er nærmest delt i to, hvor den nederste halvdel har flest tourist-pladser, og den øverste flest fastliggere. Og fastliggere i Tyskland er meget faste – med egen hæk, havenisser og fortelte bygget op i træ… Indimellem er forteltet bygget udenom hele vognen, så man knap nok kan se, at der måske befinder sig en campingvogn indenunder.

Der er desværre ikke familiebad, og det koster altså en halv stjerne. Baderummet er ellers ok, uden at være specielt godt eller skidt.

Heste er der også på pladsen, så hvis man gerne vil ride en tur, kan det lade sig gøre. Det nåede Karin dog ikke denne gang – det blev jernhesten i stedet for. Har man ikke selv cykler med, kan de lejes. Og området råber næstem på at blive cyklet tyndt!

Værtsfamilien er meget hyggelige, og tager sig godt af gæsterne. Det giver en god og positiv stemning. Campingfatter står altid til tjeneste med gode råd om, hvor man skal bevæge sig hen. Kan man ikke finde på andet, er der altid mulighed for lidt geocaching i området – der er masser af caches. Og en gps’er kan lånes gratis.

Alt i alt en plads der kan anbefales. Især fordi der også er masser af både smuk natur og informative museer tæt herved.

I øvrigt om opholdet:

Vi ankom onsdag aften. Karin var så heldig at få fri allerede kl. 12, så efter at have kørt Aichi i pension i Löningen og pakket tøj, mad mv, kom vi af sted kl. 15.30. Der var en del trafik på vejene, men da vi nu alligevel havde sneglen med, betød det ikke så meget, at hastigheden ikke var i top.

Omkring halv syv var vi på pladsen, og blev hurtigt gelejdet hen til samme standplads, som vi havde for 4 år siden. Det var nu et tilfælde, for campingfatter vidste såmænd ikke, at vi havde været her før. Kort tid efter var vi færdige med at sætte op – det tager ikke særlig lang tid at rulle markisen og og sætte bord og to stole op smiley

Nu var det tid til aftensmad, og den skulle ikke være hjemmelavet. Da restauranten på pladsen havde fridag, spurgte vi campingfatter, som anbefalede banegårdsrestauranten i Poitzen, 3 km herfra. Cyklerne kom i brug for første gang på turen. Vel ankommet til restauranten, skulle aftensmaden bestilles. Henrik spurgte dog først, om vi kunne betale med EC-kort, da vores samlede kontante formue beløb sig til 2,50 €… Og nej, det kunne vi ikke smiley

Så Henrik måtte op på jernhesten igen, og smutte hen til Fassberg for at hæve penge, mens Karin fik den første af aftenens to øl. Maden var rustik, men hjemmelavet og rigtig god. Henrik fik en schnitzel med røræg, og Karin svinesteg med svampesovs og kroketter. Mums!

Hjem på pladsen, og tænde for varmen i vognen. På det tidspunkt var der 5-6 grader udenfor – og det midt i maj måned!

Næste dags morgen havde planlagt en lidt længere cykeltur, da der var flyveopvisning på Barnsen lufthavn, lige vest for Uelzen. Cykelcomputeren viste 30 km da vi ankom, efter en tur ad små, mindre, og meget små veje! Til dels over øvelsesterrænet, hvor underlaget mest bestod af grus og sand. Det blæste også godt, så ørevarmere og handsker var en nødvendighed.

Ankommet til flyvepladsen så vi nogle opvisninger, både af svævefly og motorfly, heriblandt en YAK 52 (et russiskt træningsfly, til dem, der ikke lige kender det smiley)

Derudover var der udstillet masser af fly, og nogle af dem kunne man få rundflyvning i. Bl.a. i en gammel Antonov 2, også et russisk fly. Men vi syntes, at 40 € for 20-30 minutter var lige i overkanten, så vi nøjedes med at se det starte og lande.

Lidt billeder af de ustillede fly. Heriblandt verdens mindste to-motorers fly – med to kædesavsmotorer på hver 15 heste

Madpakken blev spist, men da det blæste meget og ikke var særligt varmt, frøs vi som små hunde. Så efter et par timer satte vi os på cyklerne igen, og cyklede hjemad. Denne gang nedenom øvelsesterrænet. Også denne tur var meget smuk. Sammenlagt kom vi op på 70 km den dag. Vores bagender var glade for, da vi ankom til campingpladsen.

Da vi ikke havde fået kartofler med, og ikke kunne købe nogle undervejs, måtte vi ud at spise igen. Denne gang valgte vi restuaranten på pladsen. Henrik fik en schnitzel igen, mens Karin valgte asparges. Mums!

Henrik med sin øl – venter på aftenens schnitzel. Den var god, da den kom!

Fredag formiddag blev brugt på en tur til Munster, hvor der kunne købes ind, så vi ikke behøvede at tage ud at spise igen. Frokosten tog vi ved campingvognen, og nu var temperaturen steget så meget, at vi kunne sidde udenfor. Derefter var det tid til at afprøve geocaching. Det var nyt for Henrik, mens Karin har haft prøvet det et par gange før. Vi lånte en gps’er i receptionen, registrerede koordinaterne på de forskellige caches, og tog af sted på cyklerne.

Første cache var ved et gammelt og kæmpestort fyrretræ mellem campingpladsen og Poitzen. Henrik fandt den uden besvær, og herfra kunne vi medtage en travelbug. Videre gik det, mens gps’en guidede os til næste cache. Den var straks noget sværere at finde, da vi kom lidt forkert ind på den. Cyklerne blev parkeret på skovvejen, og de sidste par hundrede meter tilbagelagt tværs gennem skoven. Ankommet til cachens gemmested skulle den så findes – og den var gemt godt! Men blev altså fundet, igen af Henrik.

Herfra gik det så videre til pladsen, hvor en gammel vandmølle har stået. Her skulle der også gemme sig en cache. Først ledte vi noget forgæves, men så tænkte Karin ‘vandmølle’ = ‘vand’ – så mon ikke den den skulle findes der? Og vupti – kunne den hentes frem. Næste stop var så Hindenburg-bunkeren midt på øvelsesterrænet. Det er tilgængelig i weekenderne og på skydefrie dage. Efter at have nydt udsigten fra toppen af bunkeren, startede jagten på cachen. Denne cache var ondskabsfuld, og vi brugte lang tid på at finde den. Men fundet, det blev den!

Henrik på toppen af Hindenburg-bunkeren midt i øvelsesterrænet. Heldigvis var det en skydefri dag, så der var fri adgang.

I mellemtiden var det blevet så varmt, at vi fortrød, at vi ikke havde taget korte bukser og t-shirt på. Utroligt, når det dagen inden var nødvendig med handsker!

Fra bunkeren gik vejen videre i retning af Munster og derfra ned igen til campingpladsen. Alt i alt en tur på 32 km. Hjemme igen var det tid til en drink og et stykke ølkage, inden vi gik igang med at lave aftensmaden. På det tidspunkt var det dog blevegt så køligt igen, at vi spiste i vognen. Trætte efter dagens strabadser var det sengetid allerede kl. 10.

Lørdag morgen var der blå himmel og ikke for meget vind. Så efter morgenmaden begav vi os ud på en tur i det blå, uden forudbestemt mål. Vi kørte i retning af Fassberg, og derfra videre til Lutterloh. Vejen førte os over hede og gennem skov. Det var skiltet som cykelsti… men var mest sandvej. Naturen var bare smuk! og vi havde heden stort set for os selv.

Et fritstående fyrretræ – sjældent, man ser et, der har grene helt nede ved jorden.

Vi så også en Heidschnukken-hjord, som er en fåreart, der er helt speciel for området. I gamle dage blev deres uld brugt til både vævning og filtning, mens de idag mest bruges for at vedligeholde heden.

En Heidschnukke med sit lam

Efter Lutterloh kørte vi ind mod Weesen og ville finde en iscafe – eller engergitankstation, som det hedder hernede smiley

Vi skulle dog et godt stykke videre, inden vi på den anden side af Herrmansdorf fandt en skovcafe, hvor vi fik en kæmpevandbakkelse med is. Den havde vi ærlig og redeligt fortjent!

Nærmere beskrivelse behøves vist ikke. Det var en kamp, men vi vandt!

Derfra var der små 10 km hjem til pladsen, og turen kom i alt op på knap 45 km.

Vi var hjemme i god tid, og kunne nyde solen og en drink, inden det var tid til at forberede aftensmaden. Det blev igen til grillmad med hjemmelavet tzatziki, og vi kunne nyde den udenfor under markisen.

Karin nyder tilværelsen under markisen

Søndag morgen pakkede vi sammen. Der var lidt gråvejr, men stadig varmt. Kl. 10.30 forlod vi pladsen, og var hjemme ca 3 timer senere.

Alt i alt har det været en skøn og aktiv ferie!



Farsø Fjord Camping

Sæson 2012 Posted on 10 Apr, 2012 13:34:12

Periode:
Påsken 2012 – fra lørdag, den 31. marts til mandag, den 9. april.

Pris:
2.148 kr. for 9 overnatninger for 3 voksne + 1 overnatning for 1 voksen og et barn, samt 4 gæster. I lavsæson betaler man ikke pladsgebyr, og hunde er altid gratis.

Ved
ankomsten får man et bomkort, som man betaler 100 kr i depositum for.
Det bliver modregnet ved afrejsen, når man afleverer kortet.

Bad
koster stadig 5 kr. for 2-3 minutter – det er lige dyrt nok i forhold til hvor
lang tid man har varmt vand. Det koster altså på stjernerne!

Facit:
Ligesom sidste år var det en skøn uge. Langt de fleste dage med masser af solskin, mens temperaturerne dog holdt sig i den lave ende mellem 3-8 grader om dagen og frost de fleste nætter.

Pladsen
er ikke så stor, og delt op i to afdelinger, Berverly Hills og Øster Hurup. I år lå vi på plads 65 i
Beverly Hills afdelingen. Gurli og Niels Henrik havde deres vogn til at stå på plads 67, hvad der efterlod plads 66 til hygge-, parkering-, grill- og teltplads.

Gurli og Niels Henrik havde drengene Nicolaj og Joachim med, mens Carina igen havde valgt at blive hjemme. Hunden Zenta fik dog i år lov til at komme med smiley.

Fra onsdag til torsdag kom Kay med Peter, og påskelørdag dukkede Svend Ole og Inger op, og beærede os med deres selskab til mandag. De fik så lov at slå sig ned på plads 66.

Ellers er der ikke sket de store ændringer på pladsen siden sidste år, udover at swimmingpoolen er blevet færdig. Ejerne Krik og Neinke er nu gået i gang med at lave en sti fra pladsen ned til vandet, men den er ikke helt færdig endnu. Måske til påske næste år smiley

På grund af det kolde vejr var det i år kun Aichi, der fik badet – altså i havet. Vi andre nøjedes med bruseren…

Indkøbene blev i år ordnet i Farsø, som der er 7-8 km til.

I øvrigt om opholdet:
Vi ankom lørdag aften ved 8-tiden, efter 10 timers kørsel fra vores nuværende bopæl i Lastrup, Tyskland. Der var trods alt 620 km der skulle forceres, og en større indkøbsordre fra Lassens, der skulle handles ved grænsen. Derudover var vejret ikke noget at skrive hjem om, med sne og slud og masser af blæst.

Da vi ankom til pladsen, nøjedes vi med bare at sætte vognen op og skynde os ind til Gurli og Niels Henrik for at spise aftensmad og hygge. Den store test var så, om hundene kunne finde ud af at være i samme fortelt – og det gik over al forventning. Zenta lå på sit tæppe i den ene ende, og Aichi i den anden. De ignorerede stort set hinanden, og det trives Aichi jo fint med.

Ikke nok med, at Aichi får mad ved bordet – næ, hun bliver endda fodret med ske!

Søndag morgen satte mændene så vores fortelt op, mens Gurli og Karin tog mega-opvasken smiley Ayoe skulle egentlig også have sat telt op, men det havde vi glemt hjemme… Så hun fik lov at sove inde i vognen smiley

Over middag kom så den store prøve, hvor vi ville slippe Aichi og Zenta løs i hundeindhegningen sammen. Men, men, men – det gik ikke helt som forventet / frygtet. Aichi var totalt ligeglad med at Zenta var der, for det eneste, hun havde i hovedet, var VAND! Så lige så snart hun var fri, piskede hun hen til dammen og hoppede i. Det tog lige noget tid, at få hende overbevist om, at hun også skulle op igen! Hun var sort og temmelig ildelugtene efter det bad, så Karin tog hende med til stranden for at hun kunne blive skyllet ren igen.

Eftermiddagen gik med læsning, spil, hygge mv. Til aftensmad var vi så kun os tre (Ayoe, Henrik og Karin) samt Lisbeth og Christian, som var på besøg hos Gurli og Niels Henrik. Lassens var inviteret til Tobias’ fødselsdag, som blev fejret i cafeteriet på pladsen.

Ud på aftenen kom Poul og Lene så for at hente deres børn, og vi nåede lige at hygge lidt med dem, inden de tog af sted igen.

Mandag morgen tog Gurli så på arbejde og Ayoe nuppede bilen ind til Randers hvor hun havde en del aftaler de næste par dage. Vi andre nød bare tilværelsen på pladsen, hvor vinden efterhånden var stilnet noget af fra den storm, der havde blæst søndag. Den havde heldigvis også blæst alle skyer væk, så der var blå himmel og smukt solskin de næste 3 dage. Solen varmede så meget i forteltene, at vi var nødt til slukke for varmen og lukke op! Meeen udenfor var det altså stadig rigtigt koldt!

Tirsdagen gik lidt på samme måde. Ayoe kom tilbage med bilen hen på eftermiddagen, og sørgede for aftensmad til drengene. Niels Henrik, Henrik og Karin tog så ind til Randers for at se filmen “Hvidstengruppen”. En film, som virkelig rammer dybt, og absolut er værd at se. På vej hjem stoppede vi lige i Blenstrup for at hilse på Gurli og Carina, og se den nye stue og baggang, som Lassens er igang med at lave. Det bliver bare flot!

Onsdag kørte Henrik til Randers for at hente Kay og Peter, som skulle være hos os en enkelt nat. De var tilbage ved halv fire tiden, og så var det ellers om at skynde sig at skifte tøj. Alle tre piger havde nemlig bestilt en to timers ridetur på islændere hos Meldgård Heste, som ligger 3-4 km fra pladsen. Det blev til en skøn ridetur i smuk natur og dejlig solskin.

Da pigerne kom tilbage, var Gurli også kommet tilbage til pladsen efter 3 arbejdsdage.

Kay og Ayoe i gang med at afprøve Gurli’s Hula Hoop ring. Det er knap så nemt som det ser ud til. Karin prøvede også – og var gul, grøn og blå efterfølgende…

Torsdag morgen kom pigerne på arbejde, for de havde inviteret Bedste og Thyge samt Birgit til frokost. Og der skulle jo lige handles ind først! Brian kom også for at være med. Det blev til en hyggelig frokost med mange til bords. Godt, Lassens har et stort fortelt, hvor der er plads til to borde og 13 stole smiley

Efter frokost og et par timers hyggesnak var der lige tid til en kort tur til stranden. Vejret havde desværre slået om, så det småregnede og blæste en del. Det afkortede turen noget, men dog ikke mere, end at Aichi kom ud at bade. Hun er altså ligeglad med temperaturen – bare der er vand.

Herefter sagde vi så farvel til tre af gæsterne, mens Brian blev lidt endnu. Han kørte først et stykke tid efter aftensmad, men tog så til gengæld Kay og Peter med hjem. Inden da nåede de dog at være med i en hastigt arrangeret fodboldkamp – Henrik, Niels Henrik, Brian og Kay mod 7 børn, herunder Joachim og Nicolaj. De vandt dog trods alt med 6 mod 1 smiley

Fredagen startede med lidt småregn, men det klarede da heldigvis op hen på formiddagen. Til eftermiddagskaffen fik vi besøg af Pia og Claus, så nu var 3/4 af spilleklubben samlet og der kom kort på bordet. Klokken nåede at blive mange, inden de tog afsted igen smiley

Lørdag formiddag tog vi fire voksne en tur til Farsø for at købe ind. Efter frokosten var der tid til et par spil inden Svend Ole og Inger rullede ind på pladsen. Med mange hænder til at hjælpe tog det under en time at få vogn og fortelt sat op og indrettet. Vejret var igen blevet meget bedre med en del sol.

Karin og Svend Ole bruge et par timer på hjælpearbejdet Dooni-Dooni, mens resten forberedte aftensmaden. Vi havde sørget for tilbehør, og Inger havde kødet med – svine- og oksemørbrad. Mums! Efter aftensmaden var det tid til at farve æg. Heldigvis havde Inger en 15 stykker med, så Ayoe, Karin og Joachim kunne pakke dem ind i sølvpapir sammen med løgskaller. De blev meget smukke! Desværre snuppede påskeharen dem i løbet af natten, og gemte dem omkring vores vogne. Så ungerne skulle på æggejagt i morgenkulden smiley

Påskesøndag var så samtidig Gurlis fødselsdag. Desværre skulle hun på arbejde, så hun var nødt til at køre ved 9-tiden. Vi nåede dog at fejre hende med friskbagte gaffelboller, gaver og blomster. Som en ekstra lille happening fik hun også et vertikalt springvand smiley Vandhanen overfor var frosset i løbet af natten – og da solen tøede den op igen, sprang selve trykknappen af, og vandet sprøjtede ud…

Inger og Svend Ole tog til Farsø til gudstjeneste, mens vi andre lod tiden gå og nød tilværelsen. Ungerne – altså Ayoe, Joachim og Nicolaj – havde set, at der kl. 11 var kagepyntning for alle børn i cafeteriet. Og DET ville de altså med til! Man er vel barn, uanset alder, når man er med sine forældre på camping smiley Det var nu lidt hyggeligt at se de tre store være lige så optaget af deres kager som de mange små, der var der. Krik instruerede i, hvordan fondant, kagecreme, smarties og krymmel bedst skulle anvendes. Resultaterne blev meget flotte!

Efter frokost og lidt afslapning kom Henrik til at kigge på vejrudsigten – og den lovede regn om mandagen.

Da vores fortelt pt. var helt tørt, skyndte vi os at få det pakket sammen. Der er altså ikke meget ved at skulle pakke et vådt telt ned – især når vi har langt hjem og ikke lige plads til at hænge det til tørre! Og da vi alligevel var i Lassens fortelt til alle måltider mv. kunne vi lige så godt tage vores ned. Svend Ole pakkede også sit sammen. Det viste sig at være en god ide, for ud på natten startede det med at regne – og den blev ved de næste par dage.

Det sidste aftensmåltid blev – som alle andre – indtaget i fællesskab i Lassens fortelt. I dagens anledning fik vi indbagte kyllingbrystfileter, naan-brød og grillede kartofler og grøntsager. Og så godt med Ayoes hvidløgsost til!

Mandag morgen startede med regn, og så var der ellers almindelig opbrudsstemning. Vi havde ikke så meget, der skulle pakkes, for teltet var jo taget ned. Og Lassens er i år blevet fastliggere på pladsen, så de kunne lade vogn mv. stå. Til gengæld var deres bil noget fyldt op!

Ved halv tolv tiden kørte vi så fra pladsen og kunne se tilbage på en nogle skønne dage i gode venners selskab. Tak for samværet!